Gurulux IPL. Nem Dansk Manual

Gurulux IPL

Betjening af apparatet:

1a Før brug skal du sørge for at lysudgangsvinduet er rent.

1b Det er vigtigt at fjerne hår på overfladen af ​​huden, før du bruger IPL, så den kan behandle håret under din hud mere effektivt, brug evt. skraber.


2 Sæt det lille stik i apparatet, og sæt adapteren i en stikkontakt.


3 Tænd for apparatet, og vælg den rette lysintensitet til din hudfarve (jo lysere hud jo højere
niveau). Husk at udføre en hudtest (Nederst i Manualen).


4 Placer apparatet i en vinkel på 90° på huden, og tryk godt til, så tilbehøret og det integrerede
sikkerhedssystem er i kontakt med huden. Dette integrerede sikkerhedsystem forhindrer utilsigtede blink uden hudkontakt.


5 Tryk på blink-knappen for at afgive et blink. Du vil nu kunne mærke en varm fornemmelse på grund af blinket. Bemærk: Det lys, som apparatet afgiver, er uskadeligt for øjnene. Det er ikke nødvendigt at bære beskyttelsesbriller ved brug. Brug apparatet i et godt oplyst rum, så du ikke bliver blændet af lyset.


6 Hold apparatet hen på det næste behandlingsområde. Efter hvert blink tager det et par sekunder, før apparatet er klart til at blinke igen.


7 Afgiv blinkene tæt ved siden af hinanden for at sikre, at hele området behandles. Effektivt lys kommer kun ud af lysudgangsvinduet, og derfor bør der være en vis overlapning. Vær imidlertid opmærksom på kun at blinke én gang på samme område. Det øger ikke behandlingens effektivitet at blinke på det samme område to gange, men det øger risikoen for hudreaktioner.


8 Når du er færdig med behandlingen, skal du trykke på tænd/sluk knappen og holde den inde nogle sekunder for at slukke for apparatet.


To behandlingsmetoder: Tryk & blink + Skub & blink.
Din Gurulux IPL benyttes ved hjælp af to forskellige behandlingsmetoder, som begge passer til specifikke områder på kroppen:
Metoden Tryk & blink er ideel til behandling af små eller kurvede områder, som f.eks. knæ og underarme. Du skal ganske enkelt trykke på blink-knappen for at afgive et enkelt blink og derefter slippe den igen.
Skub & blink-metoden er praktisk til behandling af større områder, som f.eks. benene. Hold blink-knappen nede, mens du flytter apparatet hen over huden. På den måde afgives flere blink efter hinanden.


Efter brug
Almindelige hudreaktioner: Din hud kan vise en let rødmen, og/eller det stikker i huden, eller huden føles varm. Denne reaktion er helt uskadelig og forsvinder hurtigt. Tør hud og kløe kan opstå på grund af kombinationen af barbering og lysbehandling. Du kan afkøle området med en ispose eller en våd klud. Hvis tørheden varer ved, kan du påføre en uparfumeret fugtighedscreme på det behandlede område 24 timer efter behandlingen.


Gurulux IPL


Hudtest
Når du bruger Gurulux IPL første gang eller lige efter solbadning, skal du udføre en hudtest på de områder, du vil behandle. Hudtesten er nødvendig for at kunne kontrollere din huds reaktion på behandlingen og for at kunne finde frem til den korrekte indstilling af lysintensitet for det pågældende område på kroppen.


1 Vælg et område i nærheden af det tilsigtede behandlingsområde.


2 Tænd for apparatet. Sørg for at vælge indstilling 1.


3 Hold apparatet mod huden, og tryk på blink-knappen for at afgive et blink.


4 Skub apparatet hen over huden til det næste behandlingsområde.


5 Sæt indstillingen et trin op, afgiv et blink, og skub apparatet til det næste område. Dette gentages for alle trin inden for det anbefalede interval for din hudtype.


6 Efter hudtesten skal du vente 24 timer. Undersøg derefter, om huden har haft nogen form for reaktion. Hvis din hud viser reaktioner, skal du vælge den højeste indstilling, der ikke gav nogen hudreaktion, til den efterfølgende brug. Hudtesten skal udføres på alle de områder, du vil behandle

Brug Gurulux IPL rigtigt og du vil se gode langvarige resultater i mange år frem.